Og kom vil I høre en vise om Gjest
Den er ikke laget af Lensmand og Prest
Og kan I nu vanke og gaa, hvor I vil,
saa skal I nok høre, at Gjest er paa Spil.

For er der en Jente og to eller tre, 
som gjerne vil danse og leike og le.
Saa kan I vel tænke, de leiker som bedst, 
naar de kan faa leike og danse med Gjest.

Og vil du ha Stev, som har vasket sig Gut
saa blir nok Gjest som lyt stevja tilslut.
Og ønsker, o Pige, din Elskov en Gang,
hos Gjest faar du en, som kan stille din Trang.

Men har du din Sorrig for Klæder og Sko, 
og sulter dit Barn i dit fattige Bo,
Du gange til Gjest med din Kummer og Nød,
han deler med dig og dit Barn sit Brød.

En Gjerrigmands Stabur med Mat og med Mynt,
naar Gjest har besøgt det, er Forraadet tyndt,
Og er det en Flaaer, han gjør dit Besøg, 
der hakker de Fattiges Bryst som en Høg.

Hva heller en Lensmand, en Prest og en Fud,
som driver de Skatter saa haardelig ud,
Og har de fust da bragt de Blodpenge hjem, 
da piskes de selv af en Svøbe saa slem.

Thi Gjest, naar han da gjør dem alle Besøg,
da svinder fra Kisten de Penger som Røg,
Da lyder der Strigen af Stræt og af Harm,
da løfter den Lensmand sin truende Arm.

Da kaldes til Baaden, da samles til Jagt,
at fange Gjest Baardsen med List eller Magt,
Men Lensmand gjør Regning ei op uden Vært,
du fanger nok Gjest, kanst du fange en fjert

Og skulde du være saa heldig en Gris,
hvor lenge var Adam udi Paradis,
Thi sætte du Gjest udi Jern og Bolt,
hvor fant du de Laaser og Mure som holdt.

Ak, bedst som du havde ham sikker og tryg, 
tro, skabte han sig til Maur eller Myg,
Hvad heller han snudde sin smidige Krop,
og for gjennem Piben som Ildmørje op.

Ja, tænk hvad I vil og tro, hvad I kan,
og skjæld ham for ”Tju” og en Helvedes-Brand
Det Lov skal han ha, og det Ord skal han faa,
Han tugted de Store og Hævned de Smaa.

Men selv er han sorfulgd i Hjerte og Sind,
skjønt Læben kan smile, og rød er hans Kind,
Og dette er visen, som ude er nu, 
og hvo den har laget, det vet ikke du!